Ebeltoft
Wenck med tegnestue serieproducerede bygningstegninger til godt halvdelen af de privatbaneanlæg, der blev anlagt efter vedtagelsen af 1894-jernbanelovene. Det kan man læse mere om i min artikel i Jernbanehistorisk Årbog fra 2000, men det er en anden historie. Banen der fra 1901 til 1967 forbandt Ebeltoft med omverdenen var et af de mindre privatbaneanlæg, men ikke desto mindre meget typisk. Wenck tegnede bygningerne, Statsbaneanlæggenes tilknyttede ingeniører tegnede lokomotiverne og andre udstyrsdele var ligeledes standard, hentet fra andre anlæg. Remisebygningerne og mellemstationerne var næsten identistiske med Hammel- og Kertemindemindebanerne, så her havde Overarkitekten en let opgave. Som med kragenæsbanebillederne er der Ulf Holtrup der stod bag kameraet.
Kun hovedbygningen i Ebeltoft krævede lidt mere hånd. Her fandt man model hovedbygning med hovedkontor, posthus og publikumsfaciliteter under samme tag frem. Princippet havde man også benyttet i Præstø. Man ser for sig en lille købstad, der skal have flyttet posthuset til den nye banegård og samtidig mulighed for at tjene lidt på udlejning til Postetaten, der distributionsmæssigt var meget integreret med jernbanenettet. Banegården blev hvid, hvilket var ganske naturligt, da den blev bygget på et tidspunkt det senere så kendte rådhus havde overkalkede ydervægge, inden restaureringsiveren tog fat. Fotografens bil står i hjørnet, men falder helt "naturligt" ind.
Ebeltoft lukkede jernbanen i 1968 og i de følgende år ryddede man stationsarealet helt, inklusive hovedbygningen. De tre lidt grumsede billeder viser bygningen inden banens lukning, med banens egne landevejsbusser stående som supplement til busdriften på skinner. Banen blev som så mange andre lukket, da statens tilskud ikke mere var fordelagtigt for de lokale myndigheder (bl.a. krydssubsidiering af den sikkert også urentable busdrift).