Boliger i Shanghai
Meget af den ældre boligmasse i Shanghai består af spekulationsbyggeri fra 1920'erne og som i årene omkring 2000 forsvinder med stor hast. Karakteristisk er de sydvendte indgangsporte på rad, én til hver bolig. Portene skal vende mod syd, da det er den traditionelle retning for indgangsdøren i Kina. Forøvrigt er der også en anden forklaring, da manglende opvarmning om vinteren gør det meget mere behageligt med en sydvendt bolig, så man er beskyttet mod de kolde vinde der altid kommer fra en nordlig retning.
Flere porte. Portalerne findes i mange udformninger, men fælles for dem alle er at de er høje med en overligger af udhugget granit. "Pynten" er som regel udført i cement.
Den ældre boligmasse kan godt se malerisk ud, men indenfor er det det værste slum og Shanghai var i mange år den by i Kina med mindst boligareal pr. indbygger. Og renovering á la dansk er man ikke nået til og ville nok også i praksis betyde at man kunne starte forfra med at bygge det samme igen, da det er mere end nedslidt. Så..........
.........derfor forsvinder den ene firkant efter den anden. Meget bliver genbrugt og kørt udenfor byen, men når man har travlt tager man de motoriserede redskaber i brug. At man river en karré ned betyder ikke at alle flytter ud på samme tid og som regel bliver forretningsindehaverne der til den bitre ende, da handelen ofte er bedre i de gamle bydele end dér hvor de flytter hen. Man kan således stadig få nudler "i hullet" til venstre for gravkoen.
I den ældre boligmasse er fællesarealet en integreret del af boligen, hvilket både giver meget kontakt til de omkringboende, men også meget lidt privatliv.
Langs de fleste veje i den ældre del af Shanghai, specielt i det tidligere franske koncessionsområde, er der plantet platantræer. De beskæres hver vinter, men om foråret er de velegnede som tørrestativer inden de generende blade er vokset helt frem. Foråret er også tid til at lufte sengetæpper, dyner o.l. Om sommeren yder træerne i øvrigt en behagelig skygge når solen steger byen varm og fugtig.
En af grundende til Kinas udvikling er kommet så godt fra start er al den grundlæggende infrastruktur man opbyggede siden 1950'erne. Nok ikke de store fremskridt målt i BNP-vækst pr. indbygger, men ofte ting der har givet højere livskvalitet i ordets egentlige betydning. Børnene der leger med vand tænker nok ikke meget over at de skal være glade for at de lever i et 3. verdensland hvor indlagt vand findes næsten over det hele, også selv om boligkvaliteten ellers er ringe.