Xinjiang, september 2004
Xinjiang er Kinas vestligste provins og også den største arealmæssigt. På mange måder er provinsen dér hvor kinesisk kultur ender og noget vestligt begynder. Det, der slår en i øjnene er de mange folkeslag og det dyrehold nomaderne har i de ikke opdyrkede områder. En skøn blanding af heste, får, geder, kameler, kreaturer og hunde. De fleste områder er hårdt afgræsset.
En "udlejningskamel". Ellers bruges kameler til lastdyr og til mælke- og kødproduktion. Kamelhold er almindeligt i de ørkenagtige områder.
I de områder hvor græsningsmulighederne er bedre er fåreholdet større men mange steder holder man et mindre antal kameler som transportdyr for telte og bohave når man flytter mellem sommer- og vinterkvarter. Her er en kasakhfamilie på vej med deres bohave. Nu bruger mange selvfølgelig en lastbil, hvis de har råd.
Nomaderne, det vil sige både kasakher og mongoler bor i telte. De bedst isolerede er med teltdug af filt. I de skovrige områder bygger man også blokhuse, sikkert en skik der strækker sig helt op til aller nordligst i Sibirien.
Hesteholdet er også forholdsvist stort. Kasakhernes saddel er forskellig fra mongolernes. Derudover er kasakher traditionelt muslimer og mongoler buddhister.
