Munkebjergby, Døjringe og Pedersborg
Fra Vedde gik hovedstrækningen videre syd på mod metropoler som Munkebjergby og Døjringe, inden banen nåede til det, der nu er forstaden Pedersborg før Sorø. Begge stationer eller mere præcist "holdepladser" fik bygninger der var kopier af hvad arkitekten havde tegnet til Høng-Tølløsebanen. Nemt, for så var det lettere at sætte en assistent til at rentegne.
Foto: Stenlille Kommunes Lokalhistoriske Arkiv
Bygningen i Munkebjergby i 1910 med landbudene stillet op. Igen en Chr. Jensen kreation. Til venstre for stationsbygningen står en række godsvogne på læssesporet og helt ude ved den venstre kant i baggrunden ses den overdækkede fold som alle fire landstationer var udstyret med inkl. Vedde.
Forskellen fra Tølløsebanens var at man havde råd til de røde facadesten, og deraf ændret farvevalg. Træværket var grønt med hvide vinduer og gul underside af udhæng og smalle lister i pynterækværk ved verandaen. Det nedre rækværk ved verandaen er fjernet, men ellers er der ikke forandret meget ved bygningen siden byggeriet i 1902. Til venstre under grangrenen anes rampen fra den i øvrigt forsvundne fold. Billederne er fra omkring 1952, da sporet var fjernet.
Munkebjergby havde læssespor på samme side som hovedbygningen på sydsiden af hovedsporet og adgangen til dette og varehuset skete ad vejen højre om stationen. Da man begyndte at udvinde grus til DSB i egen grusgrav syd for byen blev spornettet udvidet med et omløbs- og krydsningsspor overfor hovedbygningen på nordsiden af hovedsporet. Der var også omløbsmulighed ved grusgraven, for med sædvanlig grundighed når det gjaldt egne forhold byggede DSB et nydelige sidesporsarrangement, noget jeg muligvis kommer tilbage til. Varehuset blev pillet ned samtidig med optagningen af sporet, men var af sædvanlig klinkbygget træmodel, der var almindelig ved samtidige privatbanebyggerier.
Foto: Stenlille Kommunes Lokalhistoriske Arkiv
Inden vi forlader Munkebjergby et kig på sporarealet med omløbssporet der var gjort plads til ved anlægget i 1902, men først blev til noget med DSB's grustransporter. Bag varehuset lå læssesporet. Billedet er formentlig fra slutningen af 1940'erne.
Næste stop på vej mod Sorø var Døjringe station. Der lå dog i en årrække sidespor mellem de to stationer i forbindelse med private grusgrave (Dybendal sidespor). Døjringe station havde hovedbygningen placeret nord for hovedsporet men bygningerne var identiske med Munkebjergbys. Forskellem mellem bygningerne i Døjringe og Munkebjergby begrænsede sig til en fornyet skorstenspibe og at det oprindelige verandastakit i to fag stadig fandtes i Døjringe. Læssesporet lå i Døjringe syd for hovedsporet og der var ved anlægget gjort plads til et omløbs- og krydsningsspor der aldrig kom mellem hoved- og læssespor. Deraf den store afstand der ses på billedet i fugleperspektiv.
Fra Døjringe var næste holdeplads Pedersborg, der også var sidste stop inden Sorø, hvor banen havde sin egen station inden man nåede hovedbanen mellem Slagelse og Ringsted. I Pedersborg var bygningen af den lille model, svarende til se små stationer på HTJ. Igen var der ofret røde facadesten og skifer på taget. Oprindelig havde Pedersborg kun varerum i udhuset, men allerede et par år efter banens anlæg byggede man et trævarehus og rampe, der senere blev suppleret med en vognkasse af ukendt proveniens. Øverst hovedbygningen i 1952 og på nederste billede ses sporarealet og varehuset. Sporskiftet i forgrunden gik til en eller anden virksomhed, men i øvrigt var der aldrig planlagt andet end læssesporet, da anlægget var dimensioneret som en holdeplads svarende til "de små stationer" på HTJ.
